Foredrag: Budskaber der fænger

16 jan

mads_passion_foredrag…præsenter med gnist

Hvorfor lever nogle idéer i bedste velgående mens andre dør hurtigt? Og hvordan forbedrer vi værdige idéers chancer i verden?

Mark Twain bemærkede en gang, at “En løgn kan komme halvvejs rundt om jorden, før sandheden har fået gnedet søvnen ud af øjnene”. Hans observation rammer noget centralt: Vandrehistorier, konspirationsteorier, og falske skræmmehistorier, cirkulerer ubesværet. Samtidig har mennesker med vigtige idéer – forretningsfolk, lærere, politikere, journalister og andre – svært ved at få deres idéer til at fænge.

I foredraget (som er en mini-workshop) kaster vi deltagerne ind disse temaer og introducerer en særdeles anvendelig metode, der på engelsk, meget retvisende, kaldes SUCCES.

S står for SIMPLE (SIMPELT) og handler om at finde ind til kernen af sit budskab og gøre dette enkelt

U står for UNEXPECTED (UVENTET) og handler om at fange opmærksomheden med en overraskelse og derefter fastholde opmærksomheden

C står for CONCRETE (KONKRET) og handler om at hjælpe modtageren med at forstå, huske og forberede en beslutning

C står for CREDIBLE (PÅLIDELIGT) og handler om at hjælpe modtageren med at tro og være enig i dit budskab

E står for EMOTIONS (FØLELSER) og handler at gøre budskabet betydningsfuldt og skabe stærke associationer

S står for STORY (HISTORIEFORTÆLLING) og handler om at gøre budskabet levende

Metoden introduceres ikke kun, deltagerne arbejder nemlig med kernen i det budskab de ønsker skal fænge noget mere. Til det arbejder de med vores gratis redskab “Budskaber der fænger”.

Man kan derfor forvente at gå hjem med:

  • Indsigt i de elementer der gør at budskaber fænger
  • Et konkret værktøj til at arbejde med egne budskaber
  • Bearbejdning af eget budskab
Share on FacebookShare on LinkedIn