SNAKS

23 mar

Skærmbillede 2017-03-23 kl. 17.34.34SNAKS er specialdesignede værktøjs- og materialepakker, der hjælper ledere og medarbejdere til at have effektive samtaler om emner, der knytter sig til kollektiv robusthed.

SNAKS lægger op til samtaler på et sted mellem 60-90 minutter. De kan anvendes enkeltvis som opgradering af eksisterende møder på medarbejder- og chefniveau eller tilsvarende.

De enkelte SNAKS og de medfølgende materialer er lige til at gå til. De er enkle i deres udformning og indeholder både vejledning, visuelle materialer og digitale lydfiler. Selvom hver SNAKS bygger på solid forskning, er teorien minimeret og involveringen forstærket. Designet af den enkelte SNAKS gør derfor, at man undgår et typisk fænomen i mange udviklingsprocesser, nemlig at 20% taler 80% af tiden.

Måske vigtigst af alt, er en SNAKS så enkel, at den kan gennemføres med minimal forberedelse og på egen hånd uden hjælp udefra. En SNAKS kan som udgangspunkt anvendes hvor som helst, når som helst og af hvem som helst.

Forankring afhænger således ikke af en tidspresset konsulent, men giver lederne og medarbejderne muligheden for at spille hovedrollen i deres egen udviklingsproces. Medarbejdere og chefer får adgang til de specialdesignede materialesæt og værktøjer, der kun kræver meget lidt forberedelse, men sikrer, at teams holder fast i forløbets emner, og forstærker den viden og handlekraft, der allerede eksistere i organisationen.

Det sker, fordi alle SNAKS afsluttes med, at deltagerne identificerer konkrete realiserbare handlinger, der følger op på deres samtale. Vi kalder disse handlinger for næste bedste skridt.

Læs meget mere om konceptet og se beskrivelser af de enkelte SNAKS her.

Share on FacebookShare on LinkedIn