Drejebog til styrkeworkshop

Vil du gerne sætte fokus på engagement og drivkraft i dit team og er du nysgerrig på hvilke styrker du selv og dine kolleger har? Ja så er vores drejebog til en styrkeworkshop måske et godt sted at starte.

I Gnist arbejder vi en hel del med karakterstyrker og styrkebaseret ledelse, og vil derfor gerne hjælpe andre med at sætte fokus på disse spændende emner og derigennem forstærke engagementet og motivationen i eget team eller egen organisation.

Vi har derfor udarbejdet en “drejebog” for en 1,5-2 timers workshop, man kan holde i sin egen afdeling eller team. Drejebogen bygger på en film om karakterstyrker samt vores gratis og printbare styrkekort (som du finder her). I drejebogen får du hjælp og vejledning til hvordan du kan starter en lille workshop op uden brug af ekstern hjælp.

Drejebogen udviklede vi i forbindelse med FNs World Happiness Day der afholdes årligt den 20. marts.  I forbindelse med dagen tog en amerikansk organisation initiativ til at afholde World Character Day med det formål at sætte fokus på menneskers karakterstyrker. Til det producerede de en 8 min lang film, der udforsker karakterstyrkeområdet og især de 24 VIA Karakterstyrker. Du kan se filmen her på siden.

Download drejebogen her.

Vores styrker er det, der styrker os.

Karakterstyrker handler ikke nødvendigvis om det, man er god til. Ikke nødvendigvis i hvert fald.

Læs meget mere her

I begyndelse af året, har jeg tænkt på, hvorledes jeg kunne får endnu mere engagement i min afdeling. Jeg har en fornemmelse af, at alle mine ansatte arbejde godt og solidt, men at der godt kunne komme mere gnist og engagement ind i dagligdagen. I den forbindelse faldt jeg over Gnist’s hjemmeside som har en skræddersyet drejebog til en dags workshop om temaet. Workshoppen, som jeg selv faciliterede, var en stor succes og det gav lyst til mere. Derfor satte Mads og jeg os sammen og strikkede et forløb sammen omkring engagement og Team flow. Vi startede initiativet med en dags workshop, hvor Mads på meget stærk vis fik inddraget alle medarbejderne og vist, hvad der menes med Teamflow og hvordan man kan arbejde med det. Dagen skal følges op af små sprint i mindre grupper hvor der skal arbejdes med en blivende forbedring.
Mikkel Essenbæk, Grundfos Holding A/S

2019-05-28T07:27:56+00:00