Læring som middel til at sikre realiseringen af potentialer handler om at tilegne sig og anvende kompetencer, der er nødvendige for at sikre fremtidens mål. Styrkebaseret ledelse sikres bl.a. igennem organisatorisk læring. Det handler om at etablere en kultur, hvor der stilles spørgsmålstegn ved grundlæggende antagelser, og hvor blikket er rettet mod forståelse af de forhold, der sikrer en holdbar udvikling af resultater.
I vores arbejde med ledere udfordrer vi tit den gængse måde, hvorpå de laver målstyring. Vi anbefaler i den sammenhæng, at de eksperimenterer med læringsmål som supplement til de traditionelle præstationsmål. Læringsmål giver nemlig teamet eller medarbejderen svar på, hvad man skal vide eller kunne for at lykkes med sine mål.
De diskussioner, vi har, kredser typisk om følgende temaer:
- Læringsmål begrænser ikke, hvad du som leder ellers prioriterer i hverdagen. I stedet tilføjer læringsmål retning for medarbejderens udvikling og skaber fokus på, hvordan hverdagen bidrager til denne udvikling.
- Læringsmål fremmer medarbejderens ejerskab til de mere præstationsorienterede mål, fordi læringsmål hjælper til at forstå, hvordan man bedst lykkes i sit arbejde.
- Læringsmål bliver et effektivt kommunikationsredskab, du som leder løbende kan anvende sammen med medarbejderen til at evaluere, hvordan han eller hun præsterer.
At benytte sig af læringsmål er dog ikke kun et spørgsmål om at fastlægge dem. Som alle mål kræver de opfølgning. Her er der god inspiration at hente i Theresa Amabiles metode ”The Progress Principle”. Therese Amabile der er forsker på Harvard University har undersøgt mere end 12.000 arbejdssituationer fra 238 mennesker i 7 virksomheder. Her har hun afdækket de tre stærkeste faktorer, der sikrer handlekraft i hverdagen:
- Klare og meningsfyldte mål
- Samhørighed med kolleger
- Konstant fremskridt
Ifølge Theresa Amabiles forskning er et af de stærkeste værktøjer til at sikre handlekraft, at du som leder er nysgerrig og sikrer en kultur, der af sig selv lærer små daglige fremskridt. I en travl hverdag bliver der ikke talt meget om de små fremskridt, hvorimod vi ofte taler om opgaver, der mangler at blive udført. Her adskiller den styrkebaserede ledelse sig fra andre ledelsesformer. Den styrkebaserede leder retter i højere grad fokus mod fremskridtet, da oplevelsen af fremskridt skaber mere engagement og robusthed.
Forskningen er i denne sammenhæng ret klar. Sikrer du et større engagement, kan du forvente flere ideer, større produktivitet og bedre bundlinie.
I vores arbejde med ledergrupper handler det af og til om at vurdere kvaliteten af den ledelse der udføres. Nedenfor finder du et udvalg af de spørgsmål, vi bruger til at vurdere ledernes blik på fremdrift, handlekraft og styrke. Det er spørgsmål, der udspringer af Theresa Amabiles forskning:
- Udvises der respekt for medarbejderne ved at være nysgerrig på deres bidrag til fremskridtet, lytte til deres ideer og behandle dem som betroet fagfolk?
- Opmuntres medarbejderne der stod over for svære udfordringer til at trække på deres eller andres styrker?
- Fik medarbejderne den hjælp, de havde brug for? Opfordrede jeg teamet til at hjælpe hinanden?
- Diskuteres erfaringer fra dagens succeser og problemer i teamet?
- Tales der om, hvordan der sikres styrke?
- Hjalp jeg ideer med at flyde frit i gruppen?
- Støttede jeg gruppemedlemmer, der havde et personligt eller fagligt problem?
Klogskab, handlekraft og robusthed
Sikring af handlekraft bør handle mindre om incitamenter og mere om den indre drivkraft, der ligger i menneskers vilje til at lykkes. Her er der god hjælp at hente i principper fra den lærende organisation. Når læring har svære kår i dagens erhvervsliv skyldes det et for kortsigtet fokus på resultater her og nu. Kombinationen af langsigtede læringsmål – en dialog og definition af, hvad man skal kunne for at nå sine mål og et kortsigtet fokus i form af et disciplineret fokus på fremskridt, er en cocktail der, ifølge forskning, sikrer handlekraft.