Teamflow

Skal man lykkes som virksomhed i dag, lykkes man bedst med en kultur, der får det bedste frem i mennesker. En kultur der gør folk kreative og modige. En kultur hvor klogskab udspringer af fællesskabets evne til at løse problemer.

Når vi gør det godt og har det godt på arbejdet, er vi meget ofte i flow. Mon ikke du kender fornemmelsen? Tid og sted forsvinder, du er totalt opslugt af opgaven, og din evne til at løse problemer er knivskarp.

Men din succes afhænger ikke kun af dit eget flow. Måske i højere grad af dit teams kollektive oplevelse af det.

Teamflow er den tilstand, hvor samarbejdet bare klikker. Hvor den enes idé kombineres med den andens, og den tredje allerede ved, hvordan vi kommer videre. Hvor vi lærer af vores fejl frem for at bebrejde hinanden. Hvor vi for alvor oplever at være i samme båd.

Forskningen bag: hvad skaber teamflow?

Den hollandske forsker Jef van den Hout har gennem sin forskning ved Eindhoven University of Technology kortlagt, hvad der skal være på plads, for at et team kan opleve flow i fællesskab. Hans model identificerer syv forudsætninger og fire karakteristika, der tilsammen beskriver, hvornår et team er i sin bedste version.

I centrum af modellen står den fælles ambition. Det er ikke blot et mål på en tavle, men en delt motivation om det man vil som team. Fra den fælles ambition udspringer de øvrige forudsætninger: et modigt teammål, personlig forankring, fagligt samspil, åben kommunikation, psykologisk tryghed og gensidig forpligtelse.

Når disse forudsætninger er til stede, opstår teamflow og især fire karakteristika af sig selv: samhørighed, tillid, fælles fremskridt og helhedsfokus. De er ikke noget man beslutter sig for. De er signaler på, at teamet er i flow.

Hvis du vil læse mere om de forskellige områder kan du finde en uddybning her

2026-04-24T10:20:57+00:00