Loading...

Gør det godt + Har det godt

Gør det godt + Har det godt2018-04-06T14:34:22+00:00

Organisationer og teams kan gøre det godt og de kan have det godt. Kunsten er at kunne begge dele på en gang.

Alt for ofte er der kun fokus på at forbedre den ene del.

Der sættes ofte fokus på at fremme effektivitet uden at skele til organisationens oplevelse af forandringerne. Tilsvarende sættes der tit fokus på trivsel uden skelen til, om tiltagene fremmer eller hæmmer realiseringen af strategier og effektiv løsning af kerneopgaven.

Uanset, hvor banal sætningen fremstår, så rummer tilgangen en vigtig udfordring til nutidens ledelse. Sætningen lægger nemlig op til, at man handler reflekteret og evaluerer strategier og planer med øje for deres virkning på bundlinien og trivslen.

I Gnist bruger vi Gør det godt + Har det godt tilgangen som en kvalitetssikring af bl.a. forandringsprocesser og trivselsfremmende tiltag. Vi udfordrer den type ledelse, der vælger den ene over den anden, og hjælper til med værktøjer og perspektiver, der sikrer en bæredygtig balance.