At være en agil organisation betyder at man som kollektiv løbende tilpasser og justerer måden man arbejder og arbejder sammen på.
At være en resilient organisation betyder, at man som kollektiv evner at komme styrket og klogere ud af modgang og forandring.
Det er ikke en selvfølge at agile og resiliente individer skaber tilsvarende agile og resiliente fællesskaber. På gruppe niveau handler det især om gruppedynamikker, arbejdsprocesser, og interaktioner i hverdagen. Når dynamikker, arbejdsprocesser og interaktioner i hverdagen ikke følger med i samme hastighed, begynder det at knage og brage i organisationen.
Relationer er nøgleordet og forskning er da heller ikke i tvivl. De mest agile og resiliente organisationer er karakteriseret ved kvalitetsfyldte relationer og en høj grad psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed betyder, at man både kan og vil sige sin mening. Uanset om denne er kritisk eller positiv.
At have gode relationer er dog ikke tilstrækkeligt til at sikre arbejdspladser, der håndterer foranderlighed og usikkerhed på en opbyggende og givende måde. Skal man, som organisation navigere sikkert i disse tider, kræver det en kritisk opmærksomhed på vilkår og omstændigheder og en tilsvarende vurdering af disse omstændigheders betydning for strategien og justeringen af denne.
Det kræver en ledelse, der er klar på den organisatoriske udfordringer som en stærk faglig kultur udgør. Skal man lykkes med at fremtidssikre organisationen, kræver det en ledelse, der konstant vurderer om organisering og kultur stemmer overens med strategi og formål. Det kræver en ledelse kendetegnet ved ærligt samspil, en høj grad af tillid og en særlig evne til både at forholde sig til detaljer, men også de store perspektiver man opererer under.
Det kræver en ledelse, der selv er agil og resilient. Det vil sige at man som ledergruppe løbende tilpasser og justerer måden man arbejder på og selv evner at komme styrket og klogere ud af modgang og forandring.
Træd ud af komfortzonen – nemt at bede andre om det, sværere at gøre det selv
Vi møder mange ledere, der opfordrer deres medarbejdere til at træde mere ud af komfortzonen, men selv bliver trygt i deres egen. På overfladen fremstår de modige og udfordrer sig selv med en lang række fysiske udfoldelser. Når det kommer til at træde ud af komfortzonen i forhold til sårbarhed, nysgerrighed, evne til at lytte og ikke mindst at lette foden fra kontrol-speederen, så kniber det desværre lidt mere.
Denne type ledere burde lytte lidt mere til deres kolleger, der har indset at sunde relationer er nøglen til at sikre organisationer, der lærer mere, trives mere og ikke mindst når mere. De burde kigge på de fantastiske ledere, der dagligt viser vejen ved at skabe et klima, hvor alle trygt kan sige deres mening, hvor problemer, fejl og mangler, er noget der håndteres ikke kritiseres og hvor de daglige interaktioner dagligt nærer teamets kollektive ambition.
HVOR MEGET FLOW ER DER I DIT TEAM?
Skal man lykkes som virksomhed i dag, lykkes man bedst med en kultur, der tager udgangspunkt i mennesker. En kultur, der får det bedste frem i mennesker. Gør dem kreative og modige. En kultur, hvor klogskab udspringer af kollektivets evne til at løse problemer.