Styrkebaserede udviklingssamtaler

Vi har i samarbejdet med Ledernes Hovedorganisation udviklet et helt unikt koncept for medarbejderudviklingssamtaler med udgangspunkt i styrkebaseret ledelse. Konceptet er velafprøvet med stor succes internt i Lederne, og tilbydes nu frit til dig som leder eller til din organisation.

På denne side finder du alt, der skal til, for at komme i gang med at holde medarbejderudviklingssamtaler med et styrkebaseret fokus. Materialerne kan du downloade gratis nederst på siden. Har I brug for træning i brug af konceptet, kan du læse mere om vores specialdesignede kursus.

Det styrkebaserede fokus er relevant i forhold til udviklingssamtaler, fordi samtalen er et oplagt sted at blive klogere på det, der motiverer medarbejderen, og hvornår vedkommende føler sig stærkest, mest glad og præsterer bedst. Derigennem bliver du som leder, din medarbejder og organisationen bedre i stand til at forstå og fremme forudsætningerne for at gøre det godt og ha det godt.

Konkret får du:

  • En video-guide, hvor Mads Bab gennemgår den styrkebaserede medarbejderudviklingssamtale
  • En vejledning til dig som leder
  • En vejledning til din medarbejder
  • Det såkaldte samtalehjul, som er strukturen for samtalen
  • En udviklingsplan, som du skal bruge til at samle op på konklusionerne for samtalen
  • Seks walk and talk-kort, som du og din medarbejder kan bruge, hvis I vil gå en tur under samtalen

Introduktion til værktøjet

Øg organisationens handlekraft med styrkebaseret ledelse

Læs bl.a. mere om, hvordan du sikrer dig mere styrke ved at gøre dig selv og dit team mere handlekraftige ifb. med at føre ny viden ud i livet.

Læs flere artikler her

KURSUS

Certificering i brug af styrkeprofil og styrkekort

Certificeringskurset er især relevant, hvis du ønsker at arbejde mere styrkebaseret i form af en stærkere anvendelse af karakterstyrkeprofilen og styrkekort i teams, projektgrupper og 1-1 samtaler..

Materialer til at komme igang med det samme

Vejledning til lederen

Guiden “Styrkebaserede udviklingssamtaler – vejledning til lederen” tager dig i hånden og giver dig alt, hvad du har behov for at vide op til, under og efter samtalen med din medarbejder.

Download “Vejledning til lederen” (pdf)

Vejledning til medarbejderen

Guiden “Styrkebaserede udviklingssamtaler – vejledning til medarbejderen” giver dig som medarbejder alt, hvad du skal vide om den styrkebaserede udviklingssamtale både før, under og efter samtalen.

Download “Vejledning til medarbejderen” (pdf)

Samtalehjulet

Samtalehjulets seks emner er omdrejningspunktet for den styrkebaserede udviklingssamtale. Inden samtalen udvælger leder og medarbejder ét emne hver, som de gerne vil gå i dybden med.

Download “Samtalehjulet” (pdf)

Udviklingsplan

Som afslutning på samtalen udfylder leder og medarbejder i fællesskab en udviklingsplan. Den har til formål at omsætte jeres snak til tre beslutninger inden for hvert af de valgte områder fra udviklingshjulet.

Download “Udviklingsplan” (pdf)

Walk and talk kort

Hvis du som leder vil strukturere samtalen anderledes kan du bruge walk-and-talk-kort. Det er miniudgaver i A6-format af samtalehjulets emner, der nemt kan tages med i baglommen, sådan at udviklingssamtalen kan foregå som en gåtur.

Download “Walk-and-talk-kort” (pdf)

2019-02-11T10:42:59+00:00