Tidslinie
Vores første tiltag der havde fokus på at omsætte teori til praktiske gør-det-selv redskaber var vores styrkekort og spillet styrkehistorier.
Som et af de første danske konsulentfirmaer satte vi fokus på et af positiv psykologis mest populære redskaber. Nemlig de 24 karakterstyrker. De udgjorde fundamentet i vores første bog Gnisten i arbejdslivet og sidenhen i et af vores mest succesrige gør-det-selv produkter, som vores kunder anvender uden brug af ekstern hjælp.
Sidenhen har mere en 300 ledere, konsulenter og coaches lært at arbejde med redskaberne og bruger dem i alt fra coaching, teamudvikling og medarbejderudviklingssamtaler.
Udviklingen af styrkekortene førte til et tæt samarbejde med Psykiatrifonden om udvikling af styrkekort til brug i skolen. Disse kort er nu tilgængelige via Psykiatrifondens hjemmeside www.trivnu.dk. Tilsvarende anvendes vores styrkekort også af Finansforbundet i et større karriereudviklingstiltag.
Fonden Velliv har givet en millionbevilling til Gnist og Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Bevillingen er givet, så vi i fællesskab kan udvikle og forske i effekten af værktøjer, som skal styrke samarbejde, trivsel og resultater i private virksomheder. Fokus er udelukkende på værktøjer, der kan anvendes af teams og grupper – uden brug af ekstern hjælp.